I forlængelse af mit tidligere indlæg der handler om hvad innovation er, har jeg lidt mere til emnet.
Den verden, vi i dag lever i, lader sig nemmest beskrive på baggrund af kvantespringene. I såvel samfundshistorien som i økonomien kender vi til revolutioner og banebrydende nyskabelser der radikalt har ændret verden. Disse ændringer er ofte resultat af radikal innovation.
Men innovation er mere end kvantespring og lykketræf. Innovation kan også være langsom og gradvis. Den praktiske dimension af innovationsbegrebet er måske den vigtigste del, idet, det er i denne, hvor man ihærdigt arbejder på at skabe både innovationens karakter samt opbakningen til innovationen. Man forbinder oftest denne tilrettelagte og målrettede innovation med begrebet inkrementel innovation. Den inkrementelle innovation foregår gradvist i forhold til eksisterende viden og “opfindelser”.
Sidst men ikke mindst kan man tale om lykketræf. En stor del af de innovationer, som i dag er enten store brands eller patenterede varemærker, siges at være blevet skabt ved rene tilfælde. Teflon-teknologien blev for eksempel opfundet på baggrund af en uventet kemisk reaktion, mens stregkoden blev udtænkt af Joseph Woodland, da han sidst i 1940′erne sad på en strand i Florida og ubevidst tegnede med fingrene i sandet.
At kalde innovation for et lykketræf er i mine øjne lidt at undervurdere det arbejde, der ligger forud for det store gennembrud. Lykketræffet må bestå i, at værdien af nyskabelsen ikke er til at tage fejl af. Hvis man skal finde anvendelse for betragtningen om, at innovation kan indtræffe under uransagelige omstændigheder, så må det være med den lidt filosofiske begrundelse, at lykken kommer til den som opsøger den.
